|

Den verdensomspændende organisation Green Cross, er nu også etableret i Danmark
Cross International (GCI). GCI blev startet efter Rio-konferencen om miljø og udvikling i 1992 af blandt flere Mikhail Gorbachev. GCI har et humanøkologisk sigte, hvor menneskelig trivsel, fredelig sameksistens og et bæredygtigt miljø opfattes som sammenhængende dimensioner i et globalt perspektiv. Danmarks opgave som medlem af Forenede Nationer er, at arbejde for de mål som FN har vedtaget for 2015:
- Udrydde ekstrem fattigdom og sult
- Opnå generel grundskole for alle
- Fremme lighed mellem kønnene og give kvinder beføjelser
- Reducere børnedødelighed
- Forbedre mødres helbred
- Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme
- Sikre miljømæssig bæredygtighed
- Udvikle et globalt partnerskab til udvikling
Green Cross Danmark har sat disse mål i perspektiv: Green Cross Danmark Vision: At "Pagten for Jorden" efterleves i alle lande
Green Cross Danmarks Mission: Er at hjælpe med at sikre en retfærdig, bæredygtig og sikker fremtid for alle ved at dyrke en ny følelse af global samhørighed og delt ansvar i menneskets omgang med naturen:
- At fremme juridiske, etiske og opførelsesmæssige normer hos regering, den private sektor og civilsamfundet, nødvendige for at bygge et bæredygtigt globalt samfund
- At forebygge og løse konflikter opstået som følge af miljøets forringelse
- At yde hjælp til folkeslag der er ramt af de miljømæssige konsekvenser fra krige og konflikter
Green Cross Danmark arbejder med miljøprojekter, erhvervsudvikling og folkeoplysning i et bæredygtigt udviklingsperspektiv
- Ved miljøprojekter forstås deltagelse i projekter, der forebygger og løser konflikter om naturens ressourcer, herunder også retten til vand og jord
- Ved erhvervsudvikling forstås, at vi arbejder for udvikling af samhandel, der tager hensyn til handel på basis af FN godkendte samarbejdsaftaler
- Ved folkeoplysning forstås, at der i en given situation tilrettelægges eller tilbydes undervisning i fag, der er nødvendige for, at en person eller gruppe af personer bliver i stand til at agere i og kunne gennemføre den ønskede udvikling.
Med et bæredygtigt udviklingsperspektiv forstås en udvikling hvor der er en bæredygtig balance mellem den sociale dimension, den kulturelle dimension, natur- og miljøbeskyttelse samt den erhvervsudvikling der søges fremmet. GCD deltager aktivt i projekter iværksat på eget initiativ, eller i internationale projekter i samarbejde med GCI eller andre organisationer eller personer i GCD netværk. Der er tale om et samarbejde med lande, organisationer eller personer, der kan have en særlig interesse i projekterne, og derfor ønsker at løfte opgaven i fællesskab. Alle projekter udvælges og godkendes af den danske GCD bestyrelse, og skal som minimum opfylde kriterierne for bæredygtig udvikling og leve op til den internationale vision og mission for Green Cross Green. Cross Danmark har et tæt samarbejde med Green Cross Internationalt.
|