
| Fra affald til næringsstoffer |
|
Green Cross Danmark inviterer til foredrag om et revolutionerende koncept, der måske kan afskaffe affald, som vi kender det idag. Folkene bag konceptet Cradle to Cradle vil lave produkter, der kan omdannes til næringsstoffer, når de er brugt op.
Fra vugge til vugge Kan affald bruges til noget nyttigt? Kan det overhovedet andet end at fylde på lossepladserne? Ja, lyder svaret fra folkene bag konceptet Cradle to Cradle. De vil fremstille produkter, som ved endt levetid kan omdannes til næringsstoffer. På den måde undgår man, at produkterne ender som affald, der belaster miljøet. Konceptet går i korte træk ud på, at vores levevis og moderne forbrugsgoder bliver designet på en sådan måde, at de ikke bare ender på lossepladsen, når de er brugt op. I stedet skal produkterne kunne omdannes til næringsstoffer for fremtidige generationer af produkter og råmaterialer.
Del af en livscyklus Folkene bag Cradle to Cradle fokuserer med andre ord på at designe produkter, der kan blive en del af en livscyklus i stedet for at ende som affald. Cradle to Cradle handler ikke om at lave ting, der gør mindre skade eller at gå tilbage til en livsstil, hvor vi forbruger mindre, men om at skabe produkter, huse, hele byer som aktivt bidrager til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag og sunde levende systemer.
Foredrag Green Cross Danmark inviterer dig hermed til et foredrag om det bæredygtige koncept. Foredraget holdes af Charlie David Mpengula, som er bestyrelsesmedlem i GCD og certificeret rådgiver i Cradle to Cradle. Foredraget finder sted torsdag d. 6/5 kl. 18.30 hos Advance, Landemærket 29, 1119 København K. Oplægget varer 30-45 min. Bagefter er der afsat tid til debat og spørgsmål. Der er mulighed for at købe øl og vand. Læs mere om Cradle to Cradle her: http://www.vuggetilvugge.dk/
|
Green Cross International © 2010 by CreatiV-Conseil.Ch - All rights Reserved .